Tests
Kend din fysiologi bedre ved at teste med VO2-max og tærskler
De fysiologiske tests er ikke kun for elite atleten. Det er relevant for alle, som ønsker at kende deres nuværende niveau, få præcise træningszoner og opnå en dybere indsigt i egen krop og fysiologi.
En VO2-max test: Viser, hvor stor din motor er. Hvor meget ilt din krop kan optage, når du yder dit maksimale.
En tærskeltest: Viser, hvor effektivt du bruger den motor. Altså hvor hårdt du kan arbejde, før du syrer til.
En kombination: Når vi kombinerer de to, får vi det fulde billede af din kondition og kan målrette træningen, så du får mest muligt ud af din indsats.
Det kan give dig bedre forudsætninger for at planlægge din træning ud fra dine zoner og fysiologiske begrænsninger.
VO2-max test
En VO2-max test er for dig, som vil se, hvor højt den aerobe motor kan presses op. Det er særligt relevant for dig, som vil kende dit kondital samt max-puls og have mulighed for at trække det over tid. Denne test er for dig som er mere interesseret i at kende dine max-værdier frem for dine tærskler og træningszoner.
Testen foregår ved at du udfører en progressivt stigende fysisk anstrengelse, typisk på et løbebånd eller en cykel, mens du har en maske på for at måle iltoptagelsen. Testen varer indtil du ikke kan yde mere, hvorefter du får præcise resultater for din maksimale iltoptagelse, makspuls og kondital.
Testtid: 30 – 45 min
Tærskeltest
En tærskel test er for dig, der ønsker den mest dybdegående indsigt i din fysiologiske profil. Med topmoderne udstyr finder vi frem til din aerobe og anaerobe tærskel, som danner grundlag for individuelt tilpassede træningszoner. Det giver dig de bedste forudsætninger for at træne smartere og få mere ud af dine data.
Testen foregår typisk ved at du enten cykler eller løber ved en stigende intensitet, hvor der måles laktat i blodet med jævne mellemrum, målet er at bestemme din aerobe og anaerobe tærskel, som kan bruges til at opdele din træning i zoner.
Testtid: Op til 1 time
Mål dine fremskridt
En forbedret VO2-max over tid vil altid være positivt for en løber. Både for præstation og sundhed.
Kend din kondition
Kan også udføres på cykel
VO2-max testen behøver ikke at blive udført på et løbebånd, hvis anden kredsløbsmaskine føles mere tryg.
Find dine tærskler
Kend dine træningszoner
Bliv klogere på din fysiologi
Data fra en tærskeltest kan vise dine fysiologiske styrker og svagheder.
